Dataprotokoller skal også virke under ekstreme forhold

Effektiv digital kommunikation bygger på anvendelse af standard kommunikations- og netværksprotokoller så som TCI/IP, HDMI eller USB. Imidlertid anvendes protokollerne ikke kun på kontorer, men rykker i stigende grad ud i rå industrimiljøer med vibrationer, snavs og fugt.

Under disse betingelser kan kommunikationen kun fungere stabilt og pålideligt, hvis forbindelsesteknikken er designet til at modstå påvirkningerne. Kabler og stik skal kunne tåle de barske forhold, og her kommer standard kabler og stik ofte til kort.  

ODU kommer ind i billedet, når standardløsningerne dumper

ODU, der er en global konnektorspecialist med 2.600 ansatte, hvoraf 1.400 arbejder i virksomhedens hovedkontor i tyske Mühldorf am Inn, er specialiseret i at designe og fremstille forbindelsessystemer til krævende kunde-applikationer.

Når omgivelserne bliver barske, er det afgørende at er et optimalt samspil mellem stik, termineringsteknik og kabel. Først i kombination med et passende kabel og en korrekt udført terminering kan et stik opfylde de krav, som den konkrete opgave stiller.

Robuste stik til Ethernet/IP®, SPE, USB®, HDMI® og DisplayPort® 

ODU leverer stikforbindelser til standardprotokoller, typisk med et af de “kendte” stik i den ene ende og et ODU stik i den anden, i markedets bedste kvalitet, i vilkårlige længder og uden minimumsantal. Derudover kan premium stikforbindelser fra andre producenter integreres uden problemer.

Netop på området datateknik er en velafprøvet systemløsning det rigtige valg. Det skyldes især, at løsningen kræver en processikkert udført kabelkonfektionering samt test af overførselsegenskaber og signalintegritet baseret på den valgte protokol. Dermed sikrer ODU, at kunden får en pålidelig forbindelse. ODU overtager simulering af den komplette overførselskæde og tilbyder komplekse systemløsninger, der lever op til kundens specifikationer. Vel at mærke ikke kun i teorien, men under de faktiske betingelser der hersker i det miljø, løsningen skal fungere i.

Kundetilpasset og testet forbindelse

Ved at lade ODU stå for kabelkonfektioneringen, får kunderne en række markante fordele. Blandt andet muligheden for at få unikke, kundetilpassede interfaces – også i små serier. Unikke interfaces kan være en fordel, hvis man vil forhindre, at brugeren anvender et forkert datakabel til udstyret.  Simuleringer og test udføres allerede i udviklingsfasen. Den samlede løsning testes, så den lever op til de højeste kvalitetskrav for datafrekvens, dæmpning, signalintegritet m.m. Desuden nyder kunden godt af rimelige priser, uden krav om minimumstyktal. Og ikke mindst gør ODU livet lettere for kunden, da hele leverancekæden reduceres til én leverandør og ét varenummer.

Få mere at vide om ODU’s datakabler på HI-messen, stand M9930