BÆREDYGTIGE LUFT TIL VAND VARMEPUMPER GØR OLLEKOLLE GRØNNERE

29 boliger og 1 fælleshus i Kirke Stillinge har med aroTHERM split fra Vaillant fået en miljøvenlig, bæredygtig varmekilde.

Der er fokus på lavenergi og grønne løsninger i det nye ’Ollekolle’, som HJ Huse A/S har opført i Rosenlunden, Kirke Stillinge ved Slagelse:

”Vi har i en årrække brugt luft til vand for at komme over på grønnere energi og væk fra fossile brændstoffer. Det er godt nok et naturgasområde her på Vestsjælland, men vi vil hellere installere varmepumper af miljømæssige årsager”, fortæller bygningskonstruktør Lars Schou Pedersen fra HJ Huse A/S.

”Valget af Vaillant er en anbefaling fra Henrik Jensen VVS, som vi har samarbejdet med i en lang periode. De holder sig ajour med udviklingen og hvilke produkter, der er bedst”.

HJ Huse ser varmepumper som den bedste energikilde, fordi strømmen indtil videre kan produceres ’grønt’.

JORDVARME ELLER LUFT TIL VAND?

Nybyggeri har et begrænset varmebehov, så driftsbesparelsen ved at gå over i et jordvarmeanlæg ville ikke være ret stor:

”Det er fint at spare 10-20% – men når det er af et varmeforbrug på højest 3.-4.000 kr. om året, er tilbagebetalingstiden meget lang”.

Dette ’Ollekolle’ er et lavenergibyggeri efter Bygningsreglementet 2020. Så energiudgifterne er meget små, selv med energipriserne i denne vinter. Hos HJ Huse har vi fokus på det grønne – vi har halveret betonforbruget i soklerne og bruger heller ikke så mange mursten længere. Vi laver lavenergi, og det fremgår af energimærkningen.

PERFEKT TIL OLLEKOLLE: HØJTYDENDE OG LYDSVAG

”Vaillant aroTHERM split luft til vand varmepumpen er et produkt, som med sit prisvindende design både leverer grøn energi og tager sig godt ud ”, fortæller Anders Jensen fra Henrik Jensen VVS.

”Systemet er lige til og nemt at montere – og med de smarte tilslutninger efterlader man en flot og præsentabel installation, der giver slutbrugeren den fornemmelse af tysk kvalitet, som Vaillant står for. Udeenheden er effektiv og giver varmepumpen en høj SCOP-værdi på 4,5 ved 35°C gulvvarmetemperatur. Så denne varmepumpe er en rigtig god løsning til dette ’Ollekolle’ projekt. 5 meter foran udeenheden er der et lydniveau på kun 25 dB(A), når den kører på maksimal power – og så er det et AAA-energimærket produkt. Det er interessant og udviklende at løse en opgave af denne type med 29 boliger og 1 fælleshus, så i alt 30 enheder. Vi har arbejdet med Vaillant i 35 år, lige siden de startede med deres gennemstrømningsvandvarmere. Holdbarheden er høj, og vi har oplevet utroligt få børnesygdomme. Det er tysk kvalitet”.

AAA LAVENERGI OG HØJ DRIFTSSIKKERHED

Rosenlunden i Kirke Stillinge er i det andet ’Ollekolle’, som Henrik Jensen VVS laver sammen med HJ Huse:

”Vi har haft en længere dialog om, hvad vi skulle gøre med varmekilderne herude. Der har blandt andet været tanker om at lave et fællesanlæg – eller et jordvarmeanlæg – men pris/ydelsesmæssigt er vi vendt tilbage til denne løsning. Primært fordi den er relativt billig i installation”, siger Anders Jensen.

”Samtidig er den driftssikker og virkelig god på energiforbruget med tripel AAA-mærkning, og så har bygherre nu mulighed for at sælge boligerne individuelt. Der ligger også en øget driftssikkerhed i, at det ikke er et fællesanlæg. For skulle en enhed gå ned, så har de 29 andre boliger stadigvæk varme. Løsningen med varmepumper til alle vil også være billigere i længden sammenlignet med at etablere en varmecentral med ledninger ud til hver enkel bolig. Så det er et godt valg”, fastslår Anders Jensen.

Download brochure her

Se mere på http://www.vaillant.dk

FAKTA – VAILLANT aroTHERM SPLIT LUFT TIL VAND VARMEPUMPE

aroTHERM split luft til vand varmepumpen har en SCOP-værdi på op til 4,60: Producerer i gennemsnit – over hele fyringssæsonen – 4,60 kWh varme for hver 1 kWh el, som den selv bruger.

Med Vaillants aroTHERM split luft til vand varmepumpe er det nemt og enkelt at udnytte alle fordelene ved vedvarende energi og tilgodese miljøet, da energiforbruget og CO2-udledningen reduceres betragteligt.

Den modulerende kompressor i varmepumpen tilpasser sig boligens aktuelle varmebehov og er et optimalt valg ved såvel nybyg som renovering, da varmepumpen leverer en fremløbstemperatur på op til 62°C.

Yderligere information: Vaillant A/S, +45 46 16 02 00, info@vaillant.dk