Det blev landområderne i Region Hovedstad, der blev de store vinder omkring Bredbundspuljen. Her kan 1.067 adresser se frem til hurtigere internet.
De næste pladser besættes af Region Midtjylland (782 adresser) og Region Sjælland (751 adresser). 98,2 procent af adresserne ligger i landzoner, og de resterende 1,8 procent ligger i sommerhusområder. De mange adresser er fordelt på 177 projekter.
Bredbåndspuljen kan ikke anvendes til adresser, der ligger i byzone. Og hvis man ser isoleret på landområderne, er dækningen med hurtigt bredbånd i Region Hovedstaden faktisk ikke så langt fremme, som vi efterhånden ser mange andre steder i landet. Derfor er det ikke så overraskende, at der har været mange ansøgninger fra Region Hovedstaden i år. Men der er givet tilsagn om tilskud til projekter fra Bornholm over Langeland og Lyø – og hele vejen op til Venø og Brønderslev, siger kontorchef i Energistyrelsen – Birgitta Bundgaard.
Projekterne er mindre end tidligere år. Der er knap 20 adresser i gennemsnit pr. projekt. Samtidig er det gennemsnitlige tilskud på 30.457 kr. pr. adresse det hidtil højeste. Niveauet indikerer, at de projekter, der har opnået tilskud i 2021, inkluderer flere af de adresser, som har de største udfordringer med at få hurtigt bredbånd på kommercielle vilkår.
Tallene tyder på, at der bliver længere mellem de tilskudsberettigede adresser, så i forhold til tidligere kan det være mere vanskeligt at organisere større projekter. Afstanden mellem adresserne indebærer også, at omkostningerne ved at få de enkelte adresser tilsluttet bliver højere end tidligere. Men selvom der har været behov for flere støttekroner pr. adresse, er det faktisk kun 12 projekter med samlet 128 adresser, som ikke opnåede tilskud i år. Så det kan bestemt betale sig at søge midler fra Bredbåndspuljen, hvis man har dårlig dækning i lokalområdet, fortæller Birgitta Bundgaard.
Kilde: Energistyrelsen
