Egentligt havde regeringen lagt op til den helt store fest for skift fra fossile opvarmning til varmepumpe, men festen i 2021 kan blive ligeså kortvarig som i år, hvor 2020-puljen blev tømt på cirka 14 dage. Det frygter man hos organisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Danskerne har nemlig fået lidt mere kig på varmepumperne, men det tager tilskudspuljen ikke højde for, og kan derfor løbe tør. Det skyldes både der ikke er afsat tilstrækkelig midler, men også den måde pengene bliver fordelt på.
Der afsættes næste år 375 mio. kroner til alle former for energirenoveringer – herunder til varmepumper. Med de gældende regler betyder det, at 60 procent – svarende de 225 mio. kroner – øremærkes tiltag, hvor varmepumper indgår som det eneste tiltag eller som et tiltag blandt flere. Det betyder blandt andet, at hvis man for eksempel udskifter vinduer, samtidig med at man installerer en varmepumpe, kan man få måske 60.000 kroner i tilskud til vinduer og knap 30.000 til en varmepumpe.
Eller sagt på en anden måde: Hele tilskuddet vil blive trukket i den del af puljen, der er øremærket varmepumper, hvilket alt andet lige betyder, at man får udfaset færre fossile brændsler for pengene, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne
Organisationen frygter derfor, at det vil gå som man har set før. Puljen løber tør for penge, og salget af varmepumper tager et tilsvarende dyk, og kommer først i gang igen året efter.
Udfasningen af de fossile brændsler til boligopvarmning er en bunden opgave, som hellere skal løses før end siden. Derfor vil det være positivt, hvis udfasningen sker hurtigst muligt, og derfor er det tvingende nødvendigt, at politikerne sørger for at prioritere indsatsen, der hvor man får den største CO2-gevinst, siger direktøren, der peger på den berømte krigskasse eller EU-midler til at håndtere corona-krisen som finansieringsmuligheder
Kilde: TEKNIQ Arbejdsgiverne