En tyvevande på 13 personer, der menes at stå bag organiseret indbrud i blandt andet håndværkerbiler, er blevet anholdt af politiets afdeling for Særlig Efterforskning Øst. Netop indbrud i håndværkerbiler er omfattende og hidtil har det været svært at få de kriminelle gerninger opklaret. Men anholdelsen kan måske sende et signal om, at det ikke er uden risiko at begå denne slags forbrydelser.
– Det er meget positivt, at man på denne måde sender et klart signal fra politiets side om, at tyvene ikke skal føle sig for sikre, og at det har konsekvenser, når de vælger at stjæle fra blandt andet håndværkernes varebiler, siger Tina Voldby, der er underdirektør hos Tekniq.
Danske håndværkere er ellers plaget af indbrud. Næsten 7.000 i 2018. Et lille fald i forhold til 2017, som dog også markerede et kedeligt højdepunkt.
Tallene fra Rigshospitalet viser desuden, at der i 2018 blev rejst i alt 382 sigtelser for tyverier fra last- og varebiler. Det er en beskeden stigning i forhold til året før men stadig markant færre end i 2016 (476).
Kilde: Tekniq