Det svenske Elsäkerhetsverket overvåger om el-produkter har EMC-problemer, og der er flere LED-lamper, som har fået nedlagt salgsforbud bl.a. på grund af EMC-forstyrrelser.
Senest en LED-lampe fra Telforceone/Forever Lights LED, model 98598, der ligger meget over grænseværdien.
Også en loftslampe fra Erikslunds Möbler AB har fået salgsforbud. Her er der dog ikke “blot” tale EMC-forstyrrelser, men det er en del værre. Lampen kan både give stød og forårsage brand på grund af en række konstruktionsmæssige fejl, hvilket betyder, at virksomheden ikke bare skal stoppe med at sælge produkter, men også skal kalde allerede solgte lamper tilbage.