– Vi er meget tilfredse og stolte over forløbet, forklarer Charlotte Buus, projektleder for Danish Security Fair.
Messen havde 70 udstillere og 950 besøgende. Men mange af udstillerne kan ikke helt forstå antallet af gæster – de mente, der måtte havde været langt flere.
– Det tolker vi således, at mange af de besøgende har været på messen i lang tid, så de har været rundt hos mange. Vi har kun haft mulighed for at tælle folk ved indgangen, og ikke ved udgangen, så vi ved ikke, om vores antagelse er rigtig, siger hun.
Det har været vigtigt for teamet bag Danish Security Fair, at det var beslutningstagere, der fandt vej til messen, og man har helt bevidst ikke aktivt inviteret for eksempel studerende.
Den taktik er lykkedes. Mange udstillere kan melde om gode handler, andre om gode kontakter.
– Det viser os, at mange af gæsterne var kommet med køb for øje, påpeger hun.
Windowsshoppere på en messe tilbringer normalt ikke flere timer på en messe, men tøffer mere rundt – bare lige for at kigge, mens de mere reelt interessede tilbringer længere tid – både på messen og hos de enkelte udstillere.
– Vi har fået mange positive tilkendegivelser og der er en række af dem, som allerede har meldt, at de vil booke igen til næste år, forklarer hun.
Næste års messe finder sted den 28.-29. august 2019.