De nye Quint Power strømforsyninger fra Phoenix Contact gør det muligt at opnå høj driftssikkerhed, selv for krævende applikationer. Plus-versionen med beskyttende coating og ATEX/IECE- godkendelse muliggør anvendelse i potentielt eksplosive områder (zone 2). Den har en integreret afkoblings Mosfet og dobbelt overspændingsbeskyttelse med SIL 3-certificering.
Den statiske boost, som giver op til 125 procent af den nominelle strøm i en længere periode, muliggør enkel systemudvidelse. Store belastninger kan også nemt startes, takket være det dynamiske boost, som giver op til 150 procent af den nominelle strøm i fem sekunder. Med en buffertid ved strømsvigt på mindst 20 ms og integreret gasafleder til høj elektrisk støjimmunitet op til 6 kV har komponenten en robust indgangsside.
Den omfattende signalering med analog-, digital- og relækontakter giver en forebyggende funktionsovervågning. Den registrerer kritisk driftsstatus, før fejlen opstår. Takket være det brede temperaturområde fra -40°C til +75°C er Plus-versionen også egnet til anvendelse under ekstreme omgivende betingelser.