Mange virksomheder snyder sandsynligvis sig selv ved ikke at dokumentere, hvilken del af deres elforbrug, der går til komfort og hvilken der går til proces. Alle virksomheder betaler en energiafgift på 91,4 øre/kWh, men langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder kan få godtgørelse hos SKAT på hele 90 øre/kWh, hvis energien er brugt til procesformål, og 65,7 øre/kWh, hvis det er komfortkøling eller rumvarme.
Det kræver dog særlige afregningsgodkendte bimålere for at opgøre, hvor mange kWh der går til hvad, da en normal hovedmåler ikke kan skelne mellem komfort- og procesforbrug.
Har man ikke installeret den slags målere, udregner SKAT ens afgifter ud fra nogle standardmetoder – og det er sjældent en god forretning for virksomhederne.
– Virksomhederne må gøre op med sig selv, om det kan betale sig at investere i de her målere, men gør man det hele efter bogen, kan det typisk aldrig betale sig at bruge SKAT’s standardmetode i stedet for selv at have målere. Det kan man faktisk miste en del penge på, siger Jens Petersen, seniorchefkonsulent i energi- og klimapolitik hos Dansk Industri.
Bimålerne er nemlig ikke nødvendigvis kun med til at sikre en økonomisk gevinst fremadrettet.
– Hvis man installerer en måler i dag, kan man bruge de nye målinger til at få godtgørelse i op til tre år tilbage i tiden. Det er meget sjældent, at den regel vil resultere i, at man skal tilbagebetale penge, netop fordi SKAT’s standardmetode er så lidt fordelagtig for virksomhederne, forklarer Jens Petersen fra Dansk Industri, der påpeger, at det er individuelt fra virksomhed til virksomhed, om der er penge at hente ved at investere i bimålerne, da det afhænger meget af energiforbruget.