Elma Instruments præsenterer en ny smart serie infrarøde termometre med termisk detektor. FLIR TG2xx vil, udover måling af punkttemperatur, også vise et termisk billede af objektet man måler på, så man nemt kan se temperaturfordelingen hen over objektet. Instrumenterne har ikke alle de funktioner, som man kender fra et termisk kamera, men håndværkeren/teknikeren der arbejder med fejlfinding og temperaturrelaterede problemer, vil kunne løse mange opgaver hurtigt og sikkert med instrumenterne, fordi et termisk billede viser meget mere end en simpel punktmåling.
Serien består af tre modeller med forskelligt temperaturområde – TG267 måler op til 380°C, TG275 op til 550°C og TG297 op til 1.030°C. Alle tre modeller har en 160 x 120 pixel termisk detektor indbygget, og det termiske billede med spottemperatur vises på et 2,4” display. Billedkvaliteten forbedres med FLIR MSX-funktionen, som man også kender fra FLIRs termiske kameraer – her lægges fotodetaljer oven i det termiske billede for, at konturerne skal blive skarpere – slutresultatet bliver et markant skarpere billede.