A+++. Eller måske et plus mere. Energimærke-systemet gav efterhånden mening mere. De bedste produkter havde meget nemt ved at opnå A, og derfor måtte man tilføje et + på dem, som gjorde det endnu bedre – og flere plusser er med tiden kommet til.
Derfor blev der fra i går den 1. marts indført et nyt energimærkesystem. Eller rettere, så blev skalaen ændret, så den nye hedder A-G, som vi hidtil har kendt det, men skalaen er ændret, så selv de allerbedste af dagens produkter maksimalt kan få energimærke C eller måske kravle op på et B.
Der er endnu ikke produkter, der opfylder de hårde krav til et A, og ikke mindst havner i det mere kryptiske A med en masse plusser efter sig.
Og det er ikke det eneste nye. De nye energimærker får en QR-kode, som giver adgang til flere informationer om produktet. Det er resultatet af et stort forarbejde fra EU, der snart vil give forbrugerne adgang til samtlige produktdata på deres mobil.
Der kommer ydermere et nyt dansk onlineværktøj, der blandt andet gør det nemt at se den totale pris for et produkt i levetiden. Det kan bidrage til, at danskerne køber bedre produkter og skåner klimaet, når man kan se, at en lidt højere indkøbspris godt kan være billigst i længden. Værktøjet udnytter produktdata fra den fælles Europæiske produktdatabase for Energimærkede produkter, EPREL.
Mere information om det nye mærke her
Kilde: Energistyrelsen