RS Components (RS) lagerfører nu den nye DPI 705E-serie af håndholdte tryk- og temperaturindikatorer fra Druck. Serien består af to versioner – DPI 705E til brug i normale områder og DPI 705E-IS (egensikker) til brug i eksplosionsfarlige områder. Instrumenterne er konstrueret til enkelthåndsbrug og introducerer nye og forbedrede funktioner for at sikre endnu større nøjagtighed og pålidelig tryk- eller temperaturovervågning under opstart, fejlfinding og systemtest, herunder lækagetest.
Karakteristisk for DPI 705E-serien er den forbedrede målenøjagtighed med en afvigelse over en 12-måneders periode, der er ± 0,05% af fuld skala (FS) inden for et temperaturområde fra – 10°C til + 50°C. Trykmåling inkluderer 25 mbar til 1.400 bar i alle 3 driftstilstande; trykvisning, måling af absolut tryk og differenstryk.
Begge modeller i serien har indbyggede trykfølere og har en tilslutning for eksterne trykfølere og RTD-temperaturfølere, hvilket giver endnu større fleksibilitet i felten. Hver trykføler indeholder integrerede kalibreringsdata, hvilket betyder, at en enkelt DPI 705E kan bruges med flere eksterne sensorer, så forskellige intervaller kan måles på få sekunder. Sensorerne har kalibreringsdatoen gemt, og den vises på målerens display som antal dage, før kalibreringen udløber.