Better Energy har valgt Prysmian Denmark som samarbejdspartner til levering af alle dets kabelbehov, grundet koncernens komplette kabelsortiment og høje serviceniveau. Hertil er der underskrevet en to-årig rammeaftale til levering af en bred portefølje af overvejende UV-bestandige kabler til solcelleanlæg, såsom TECSUN (PV) H1Z2Z2-K 1,5 kV DC kabel, 1 kV installationskabel, 12 kV XLPE forsyningskabel samt fiberoptisk kabel.
Better Energy etablerer og driver større solcelleparker i Danmark, Tyskland og Storbritannien – hvor de samlet har opført mere end 100 MW solenergikapacitet.
Fotovoltaiske installationskabler adskiller sig fra standardkabler ved at være konstrueret i henhold til standard EN 50618, der kræver krydsbundet og halogenfri isolation og -kappe, der kan fungere ved en normal ledertemperatur på 90°C og op til 20.000 timer ved en maksimalt ledertemperatur på 120°C. Desuden er disse kabler tillige olie-, kemikalie-, vejr- og UV-bestandige og kan tåle medium mekanisk stress. En version med metallisk skærm er ligeledes mulig, som værn mod gnavere. Den forventede levetid for disse kabler ved normale anvendelse og korrekt installation, er mindst 25 år.
Første projekt som Prysmian har leveret kabler til er anden fase af Solcellepark Horslunde på Lolland, der er under opførsel af Better Energy på et 12 hektar areal med en kapacitet på 8,5 MW.