Siden 2012 har Power Technic forhandlet produkter fra Snappy. I april måned tegnede Power Technic kontrakt med Snappy om at være den eneste Snappy-distributør i Norden.
Snappy, der især er kendt for sine fremragende LED-drivere, blev etableret i 2003 i Ningbo. I de første år fokuserede de på fremstillingen af højfrekvens transformere. Efterfølgende har Snappy specialiseret sig i udviklingen af LED-drivere og er i dag markedsledende. De dækker effektområder fra 4W-600W og er især kendt for deres ultratynde LED-drivere på kun 10 mm.
LED-drivere fra Snappy er i slim-design, og har Class II Single Output, Vout: 12-36V eller lout: 350-1.400mA, samt Vin: 180-265V AC. LED-driverne fra Snappy er beskyttet mod kortslutning, høj temperatur samt overspænding og har de gængse godkendelser CE, TUV, EMC, SAA og C-tick til brug i belysningsapplikationer.