Phoenix Contact Group overtager 1. januar 2019 to virksomheder i SKS-gruppen: SKS Kontakttechnik GmbH samt Pulsotronic GmbH & Co. KG. Begge virksomheder ligger i Niederdorf i Erzgebirge i Tyskland. SKS Kontakttechnik er en leverandør af elektromekaniske komponenter og systemer. Pulsotronic udvikler og fremstiller innovative sensorløsninger.
Begge virksomheder vil tilføre mere end 400 medarbejdere til Phoenix Contact Group, hvilket gør overtagelsen af disse to virksomheder til den største overtagelse i Phoenix Contacts historie. SKS’ grundlægger og tidligere ejer, Martin Schweitzer, har arbejdet sammen med Phoenix Contact i mange år. Han vil forblive ansvarlig for virksomheden Pulsotronic Anlagentechnik GmbH.
Med overtagelsen af SKS styrker Phoenix Contact sin markedsposition inden for løsninger til tilslutningsteknologi. Derudover er applikationsknowhow fra Pulsotronics sensorteknologi en værdifuld tilføjelse til de stadig mere digitaliserede kunde- og industriløsninger.
Overtagelsesprocessen er blevet fuldt tæt af Phoenix Contact Groups bestyrelse og aktionærer. Overtagelsen er underlagt godkendelse af de tyske konkurrencemyndigheder.