Har man overskud af solcellestrøm, kan man sælge det på el-børsen Nord Pool. Det er Viva Energi A/S og el-selskabet Vindstød, der står bag initiativet, og det er henvendt til de solcelleejere, der ikke har offentligt tilskud. Ejere af sådanne anlæg har i princippet måtte skyde en hvid pind efter at få indtægter ud af sin overskudstrøm.
Man sælger strømmen til Nord Pool til den aktuelle el-pris, som varierer hen over dagen. El-prisen er som regel højest om dagen, hvor forbruget er højt, og det giver solcelleejere en fordel, da produktionen også er højest om dagen.
De historiske afregningspriser (gennemsnit per måned) har i det seneste års tid ligget mellem 11,5 øre per kWh og 29,3 øre per kWh, men kan altså være højere i løbet af dagen.
For at kunne sælge strøm skal man have en aftale med en balanceansvarlig, der står for selve handlen. I dette tilfælde er det energiselskabet Vindstød, der også står for alt det praktiske i aftalen som at sikre de korrekte registreringer hos Energinet, og som sender en afregning en gang i kvartalet.
Kilde: Viva Energi