Lysproducenten Fagerhult har udviklet et forsænket armatur, der skiller sig markant ud fra, hvordan et normalt armatur er – eller rettere er fremstillet af.
Slut med stål og aluminium, i stedet er det udført af pap, og da hele instruktionen er påtrykt på bagsiden, er det også slut med vejledninger trykt på vedlagt papir.
Produktet hedder Multilume Re: Think, og hvis man et øjeblik ser bort fra det lystekniske og hopper helt frem til, hvor man ønsker at smide det ud, kan mere end 90 procent genanvendes. Der er heller ingen plastdele i den nye lampe/emballage.
Hos Fagerhult skulle idéen om et pap-armatur lige synkes en gang eller to, da den blev præsenteret for designingeniør Martin Baath.
Men i dag, efter at have lært meget mere om materialet og de muligheder, det også kaster af sig, er holdingen ikke som i første omgang “det var da en underlig idé”, men langt mere positivt.
Når du endelig kan holde fast i slutresultatet, mærke det og samle det, er det en cool følelse, siger Martin Baath.