Signify, tidligere kendt som Philips Lighting, lancerer en nye serie af armaturer, der kan desinficere luften. Den nye serie, Philips UV-C upper air, kan give et ekstra lag af sikkerhed mod spredning af vira og bakterier på plejehjem og i skoler, restaurationer, detailhandel, industri og kontorer. Armaturerne monteres på væg eller loft og desinficerer luften i lokalet.
Åbne kontorer, mødelokaler, supermarkeder etc. er områder, hvor luftbårne vira og bakterier let kan sprede sig. Signifys UV-C upper air-armaturer er designet til at blive installeret på vægge eller lofter og desinficere luften, for at mindske risikoen for smittespredning, siger Kenneth Grönholm, administrerende direktør hos Signify i Norden.
De kan bruges mens mennesker til stede i lokalerne, da UV-C strålerne er afskærmet fra at ramme mennesker. Så driften kan fortsætte uden afbrydelser.
Philips UV-C upper air-armaturer installeres i en højde på min. 2,3 meter, hvilket, sammen med afskærmning og optikker sikrer, at mennesker kan være tilstede i lokalet under brug. Desinfektionsarmaturer kan konstant desinficere luften. Armaturerne er ideelle til brug på plejehjem, kontorer, detailhandel, restaurationer, forplejning, skoler, banker, biografer, teatre, operahuse, fitnesscentre, toiletter, venteværelser på hospitaler og andre områder med høj kontakt.
UV-C nedbryder DNA og/eller RNA fra mikroorganismer, herunder vira og bakterier, hvilket gør dem uskadelige. Signifys UV-C-armaturer leverer stråling ved 254 nm, som er nær det bakteriedræbende effektivitetsideal og er derfor ideelle til desinfektion af luft, overflader og genstande.
UV-C-belysning er velprøvet og pålideligt som et effektivt desinfektionsmiddel. UV-C-lyskilder kan inaktivere den virus, der forårsager Covid-19.