Med 30 års international erfaring tiltræder Alain Van Groenendael som bestyrelsesformand og CEO for Arval, der er specialister i leasing af person- og varebiler til virksomheder. I Danmark ligger virksomheden i Herlev nær København. Alain Van Groenendael har tilbragt en stor del af sin lange karriere i Citibank i forskellige roller. Her opnåede han en stilling som CEO for virksomhedens forbrugerbank i Vesteuropa, ligesom han var medlem af managementkomiteen i bankens Citigroup. Han har desuden bestredet stillingen som formand for Loans & Financial Services Division i PPR Group og formand og CEO for Finaref.
Alain Van Groenendael er uddannet fra ICHEC Bruxelles Management School og har derudover en uddannelse som salgsingeniør fra Saint-Louis University i Bruxelles.
Rollen som CEO og bestyrelsesformand for Arval trådte i kraft den 1. januar 2019.