Håndværkeres varebiler bliver tømt i stadig stigende tempo, men nu har Dansk Byggeri, sammen med Byggeriets forsikringsservice, yourCompany og politiet, lanceret kampagnen Stop Tyven, og målet er enkelt. Man skal dette uvæsen til livs.
Kampagnen skal både gøre det sværere for tyve at stjæle fra byggepladser og varebiler og gøre det nemmere for politiet at få fat i tyvene og få tyvekosterne tilbage. Værktøj og maskiner påføres DNA-spor via spray eller lak. Og via GPS kan tyvekosterne spores, også hvis de er sendt ud af landet.
Der er også mulighed for at slippe for at betale selvrisiko, hvis man tilmelder sig kampagnen.
Der er god brug for, at der sker noget i forhold til de mange indbrud. Der bliver årligt stjålet værktøj for imponerende 500 millioner kroner og fra 2016 til 2017 steg antallet af indbrud med 81 procent. Tyverierne sker over hele landet, og en del af værktøjet ryger ud af landet. Og det er ikke bare en tom teori. Således oplevede entreprenørvirksomheden Hansen og Andersen A/S i Næstved, at otte stykker af deres værktøj, der var både dyre og mærkede, blev opsnappet af det svenske politi i Ystad. I en polsk varebil.
Mere info om Stop Tyven