Elbilen vinder frem overalt, og nu er også et af de helt klassiske sportsvognsmærker med på vognen – om man så må sige. Det er Porsche, der med modellen Taycan bevæger sig ind på det marked. Og det kommer til at gå stærk. Ikke bare sådan i overført bilforstand, men også med elbiler med det legendariske Porsche-mærke. Ifølge koncernen selv vil over halvdelen af alle solgte modeller i 2025 være “elektrificerede”.
Modellen sætter ikke bare strøm til en sportsvogn, det kaster også meget andet af sig. I øjeblikket opbygges produktions- og montagefaciliteterne til den nye Taycan på fabrikken på hovedsædet i Zuffenhausen. Dermed tager Porsche afsked med det traditionelle samlebåndsprincip, og overgår til den såkaldte flexi-linje.
Dermed kombinerer sportsvognsproducenten fordelene ved klassisk samlebåndsteknik med fleksibiliteten ved en omstillingsparat montage, og giver mulighed for flere arbejdsrytmer på samme sted. Under overskriften ”smart, green, lean“ bliver produktionen desuden ressourcebesparende. Taycan produceres CO2-neutralt, og det fremtidige mål for hele produktionen er, at fabrikken skal blive en såkaldt Zero-Impact-Factory – altså en fabrik, som ikke belaster miljøet.