Nu lancerer Makita en CXT-serie, Compact eXtreme Technology, på fire akku-værktøjer med et nyt 10,8V-system, der gør dem endnu mere kompakte og lette at arbejde med. Maskinerne er kraftfulde, har to gear og variabel hastighed, der nemt styres med aftrækkeren.
Den nye 10,8V-platform giver akku-maskinerne et kompakt letvægtsdesign. Deres Li-ion batterier har et særligt “slide”-system, hvor der altid er stabil kontakt mellem batteri og maskine – selv ved kraftige vibrationer.
Bore-skruemaskinerne Makita DF331D og DF031 har trods deres handy størrelse en hastighed på 1.700 omdr./minut og et tilspændingsmoment på 30 Nm. Slagboremaskinen Makita HP331D har samme hurtighed – og ekstra slagkraft til hårde materialer som sten, beton og metal.
Skruemaskinen Makita TD110D er garant for effektivitet med den høje hastighed på 2.600 omdr./minut og et moment på 110 Nm. Ergonomiske håndtag gør arbejdet behageligt og effektivt, fordi der er max. tryk på bit og bor. Håndtagene har U-form mellem tommel- og pegefinger samt et riflet greb af blød gummi, som gør det let at holde fast – også ved enhåndsbetjening.