Traditionen tro byder julen på mange indbrud. Den byder også på travlhed for alarm-installationsbranchen. Sådan var det også i år, men interessen for at få installeret en alarm har holdt sig efter julen. Det oplever Alarm365, der er alarmudbyder.
– Det er ikke overraskende, at julen er højsæson for sikring af private hjem, men overraskende er det, at der er lige så mange, der vælger at sikre hjemmet efter julen, fortæller Tom Guldmann, der er direktør hos Alarm365.
Alarmerne byder også på en udbygning af teknologien. Her er det blandt andet vibrationsteknologien, der vinder frem.
– Vibrationssensorer registrerer så snart, at en indbrudstyv piller ved vinduer og døre, og dermed bliver beboerne advaret om tyven, inden vedkommende pludselig står i soveværelset. Det tiltaler rigtig mange, fordi en uforberedt konfrontation med en indbrudstyv er noget af det, vi frygter mest, fortæller direktøren.