Ford har lanceret en løsning, der skal gøre livet som arbejdende tæt ved trafikken mere sikker. Det handler om de såkaldte Electronic High Visibility Panels.
Elpanelerne består af røde striber med strøm, der løber gennem et tyndt lag fosforgas, som lyser panelerne op. De tændes nemt via en kontakt bag førersædet. Teknologien er velkendt og anvendes bl.a. i flycockpits og i skærmteknologi til medicinsk og militært udstyr.
Ford har testet elpanelerne i Storbritannien i samarbejde med det engelske vandforsynings- og kloakeringsselskab Northumbrian Water Group. De indledende tests har givet ingeniører mulighed for at vurdere panelernes effekt i virkelige hverdagsscenarier, hvor bilister fx ikke altid kører med tændte forlygter.
Det har nu ført til, at Northumbrian Water Group er den første virksomhed til at anvende de elektriske paneler i sit daglige arbejde.
Panelerne tilbydes som opbygningsmulighed til Transit- og Transit Custom-modeller i Storbritannien. Ford er i øjeblikket også ved at undersøge muligheden for at introducere panelerne på andre europæiske markeder.
Kilde: Ford