Når elektrikerne fra Roskilde Fjordens El hver morgen kører ud på opgaver, så har de en ekstra ”mand” i bilen. De har nemlig installeret en ABAX-kørebog, der også fungerer som flådestyring. Det gør, at firmaet og de ansatte altid kan dokumentere over for SKAT, hvad firmabilen er blevet brugt til. Men samtidig er der også en anden fidus ved den digitale kørebog.
Når telefonen ringer hjemme på kontoret, kan de nemlig hurtigere skabe sig et overblik over, hvor bilerne befinder sig. Med flådestyringssystemet har Flemming Steen Jensen og resten af Roskilde Fjordens El således fået nye muligheder for endnu hurtigere at kunne betjene hasteopgaver.
– Vi har jo fundet ud af, at vi ved, både at kunne dokumentere kørslen over for SKAT og samtidig hurtigere servicere vores kunder, har fået et system, der er guld værd. Hvis en kunde ringer med en opgave, kan jeg hurtigt tjekke på mit system fra ABAX, om en af vores mænd er lige i området. Det giver en uundværlig fleksibilitet og sparer os for en masse spildtid i hverdagen, forklarer ejer af Roskilde Fjordens El, Flemming Steen Jensen.