Schneider Electric introducerer Galaxy VS – en serie kompakte og højeffektive UPS-anlæg med den patenterede ECOnversion-teknologi. Galaxy VS kan leveres med ultrakompakte Lithium-ion-batterier, der sparer kostbar plads og har dobbelt så lang levetid.
Den nye Galaxy VS-serie er en lillebror til de store Galaxy VM-anlæg, som med Schneider Electrics patenterede ECOnversion-teknologi har sat en ny standard for udnyttelsesgraden. I ECOnversion-mode har Galaxy VS en effektivitetsgrad på helt op til 99 procent, hvilket giver kunderne markante besparelser på elregningen. Galaxy VS fås i flere varianter fra 20 til 100 kW.
De nye UPS-anlæg kan som noget nyt leveres med Lithium-ion-batterier, som ikke blot er ultrakompakte, men også har dobbelt så lang levetid som traditionelle batterier. Galaxy VS UPS-anlæg er udført i et modulært design og forberedt til redundans og høj tolerance overfor eventuelle fejl. Modulopbygningen gør det også lettere at servicere anlæggene hurtigt uden afbrydelse af driften.
Desuden kan Galaxy VS kobles sammen med Schneider Electrics EcoStruxure IT-platform, som blandt meget andet giver driftsansvarlige fuldt overblik over driften fra mobile enheder og mulighed for døgnovervågning af eksperter i Schneider Electrics servicecenter.