Overborgmester i København, Frank Jensen (S), foreslår en lovændring, der skal give kommunerne bemyndigelse til at stille krav om klimavenlige materialer og CO2-aftryk, når bygherrer og investorer henvender sig i forvaltningerne med ønske om en ny lokalplan.
– Den samlede CO2-udledning fra byggeriet skal ned, og vi skal gå forrest i København. Derfor har jeg en ambition om, at kommunens egne byggepladser skal være CO2-neutrale i 2030, og der skal genanvendes flere byggematerialer i vores egne byggerier. Men vi skal have hele byggesektoren med, for den private sektor udgør langt størstedelen af byggeriet, siger Frank Jensen.
Byggeriet i København satte i 2019 ny rekord med blandt andet 6.800 nye boliger. Men når boliger, børnehaver og skoler skyder op, sendes der samtidig store mængder CO2 ud i atmosfæren. På landsplan står byggebranchen for op mod en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning.
Det er særligt fremstilling, transport, opførelse og bortskaffelse af byggematerialer, som trækker store veksler på klimaet. CO2-omkostningerne fra materialerne udgør i dag op mod 83 procent af den samlede CO2-udledning fra nybyggeri, mens selve driften af bygningen kun udgør en mindre del.
Overborgmesteren vil derfor have nedsat CO2-aftrykket fra byggematerialer, der bruges i både privat og offentligt nybyggeri i København, med 50 procent frem mod 2030.
Overborgmesteren foreslår konkret, at der indføres en frivillig bæredygtighedsklasse på byggematerialer. Den skal supplere de nuværende energiklasser i bygningsreglementet med krav til bygningers samlede energiforbrug og miljøpåvirkning, inklusive fremstilling af materialer, opførelse og nedrivning. På den måde vil det blive lettere at vurdere, hvor meget CO2 et byggeri reelt udleder i sin levetid.
Frank Jensen foreslår:
1. Målsætning om at nedsætte CO2-aftrykket fra byggematerialer, der bruges i alle offentlige og private nybyggerier i København, med 50 procent i 2030.
2. Målsætning om, at alle Københavns Kommunes byggepladser skal være CO2-neutrale inden 2030.
3. Lovændring, så kommuner kan stille krav om materialer og samlet CO2-aftryk i lokalplaner og i bygningsreglementet.
4. Indførsel af en (frivillig) bæredygtighedsklasse på byggematerialer. Ordningen skal sikre, at der kan laves overskuelige levetidsanalyser for et byggeris CO2-udledning.
5. Udvikling af en materialebørs til genanvendelse af byggematerialer, hvilket skal trække udviklingen i retning af flere cirkulære byggeprojekter.