Hos Prevas fik man en idé. Ville det ikke være smart, hvis man kunne se på en kaffekande, om den indeholdt friskbrygget kaffe, eller om den var tom? Dermed ville man kunne undgå at være nødt til at ryste kanden for at se, om der var kaffe i eller endnu værre – hælde kold kaffe i koppen.
Den intelligente kaffekande kan tilkobles IoT-netværk eller en smartphone, så for eksempel konferencecentre, hoteller, institutioner og kontorer kan overvåge kanderne og indikere, hvornår indholdet i kanderne skal skiftes.
Ved at placere elektronik inden i låget vil løsningen kunne bruges i eksisterende kander og derved sænke udgiften ved implementering. Derudover ville løsninger også kunne bruges i andre typer udstyr, fx kaffemaskiner eller større industrikander, og være med til at optimere workflow.