Som en slags reaktion på corona-situationen ser det ud til, at julen bliver lyst ekstra godt op i år. Det tror man i hvert fald i butikskæden Biltema, der kan melde om rekordsalg af julebelysning – og andre julevarer.
Det er især indendørs og udendørs LED-lyskæder, samt en masse forskellige ting til oppyntning og kreative juleprojekter, der er gået som varmt brød. Det kunne da tyde på, at danskerne har tænkt sig at gøre lidt ekstra ud af julehyggen i år, siger Per Normann, der er varehuschef i Biltema.
Biltema satte i 2019 rekord med det bedste salg af julevarer nogensinde. Rekorden ser dog ud til at blive slået i år, hvor oktober måneds omsætning på julevarer var 25 procent højere end i oktober sidste år.
Kilde: Biltema