På søndag den 14. august vil el-motorcyklen Storm Wave bruge de første kWh på at begive sig jorden rundt – eller så godt som. Motorcyklen skal ud på en tur, der strækker sig over ikke mindre end 26.000 km. Den er blevet til i et samarbejde mellem en række studerende på Technical University Eindhoven og virksomheden TE Connectivity (TE).
Cyklen er udstyret med en batteripakke, der rummer 28,5 kWh, hvilket skulle give en rækkevidde på cirka 380 km, før den skal lades igen.
En del af cyklen bygger på teknologi, man allerede kender fra el-bilerne. Her har TE bl.a. hjulpet med konnektorer, der skulle være ekstra stærke i at kunne håndtere både høje temperaturer, vibrationer og fugt, som cyklen uden tvivl vil komme ud for under den lange tur.
Batteripakken består af 24 enheder, der kan at skiftes ud. Batterisystemet er udviklet af de studerende. Cyklen har ingen hybrid-funktion, og skal udelukkende lades op via el-nettet.
Alle de involverede håber naturligvis på, at motorcyklen kan klare mosten. Troen er imidlertid så stor, at det er allerede planlagt, at Storm Wave skal deltage i “80 Day Race”, der findes sted i 2017. Løbet er på hele 40.000 km, og har både start og slut i Paris.