“Hvor f…. lagde jeg den skrumaskine? Huskede jeg at tage den med? Har jeg lånt den ud – eller…”?
Alle kender den situation, men den kan være fortid, for nu har Milwaukee via One-Key appen gjort det muligt at finde værktøjet igen på en meget enkelt måde. Værktøjssporingen giver fuld synlighed over, hvor One-Key-værktøjer befinder sig – på tværs af arbejdspladser og brugere. App’en registrerer automatisk, hvornår den sidst var inden for 30 m fra værktøjet, så brugeren hurtigt og nemt kan finde det igen.
Værktøjslokalisering er den første app med denne teknologi indbygget i værktøjet og er en gratis og brugervenlig platform, der kan holde virtuelt øje med tingene.
Men hvordan fungerer den så?
App’en sporer alt kompatibelt værktøj inden for 30 meter fra din telefon. Eftersom funktionen er indbygget i værktøjet og ikke i batteriet, kan alt værktøj spores, også når batteriet ikke er opladet eller tilsluttet.
Den husker automatisk, hvornår den sidst var i nærheden af værktøjet. Hvis man glemmer et stykke værktøj, kan du tjekke app’en for nemt at finde, hvornår og hvor man sidst var inden for 30 meter fra det.
Skulle man være så uheldig at miste et stykke værktøj, kan søgningen udvides til alle, som har app’en, og man vil modtage en sms eller e-mail med en opdateret position, når en telefon med app’en er inden for 30 m fra dit værktøj.
Værktøjslokalisering udnytter enhedens sporingsteknologi for at levere ’her og nu’-opdateringer om værktøjets lokation, overalt hvor app’en findes.