Med sensorfamilierne W16 og W26 præsenterer Sick en generation af fotoceller, som reelt er den fremtidige standard for virksomhedens high-end fotoceller. De er udstyret med alt det, der gør anvendelsen lettere og driftssikkerheden mere robust. Sick har udviklet sensorer med optiske teknologier, der detekterer skinnende, ujævne, perforerede og gennemsigtige emner mere pålideligt end nogensinde før. Den praktiske justeringshjælp “Blue Pilot” med LED-feedback, gør indjusteringen let og præcis. Fotocellernes Smart-teknologi, Bluetooth og IO-Link gør samlet set kommunikationen mere effektiv og viser vejen frem mod intelligent produktion og Industri 4.0.