Fire GTS-institutter gør nu fælles front mod de barrierer, der står i vejen for en hurtig grøn omstilling og et dansk erhvervseventyr baseret på Power-to-X.
Power-to-X bliver af eksperter, erhvervsliv og politikere opfattet som en af de vigtigste løsninger til at mindske CO2-udledningen ved fx at gøre tung landtransport og skibsfart klimaneutral. Men som det ofte er med ny teknologi, er der er række barrierer for, at den hurtigt kommer ud i markedet og gør en forskel.
Derfor vil fire GTS-institutter – Alexandra Instituttet, DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, FORCE Technology og Teknologisk Institut – på hver deres ekspertisefelt være med til at fjerne forhindringerne for et dansk Power-to-X-eventyr:
Danmark har skabt sig en særlig styrkeposition inden for vindmøller. Nu skal vi bruge det som afsæt til at få klimavenlig energi ind i endnu flere sektorer som fx den maritime sektor og transportsektoren, der har svært ved at bidrage nok til den grønne omstilling. Power-to-X vil være driver for flere arbejdspladser, vækst og velstand, siger Hanne Christensen, CEO i FORCE Technology.
Kilde: Force Technology