Dana Metal er klar med et nyt innovativt gitterbakkesystem, der sørger for markant kortere montagetider, stærke samlinger og fuld fleksibilitet i elegant design.
EL-UP serien omfatter fabriksfremstillede hjørner, t-stykker, kryds og mange flere, Pic 1-4) så den færdige kabelføring fremstår professionelt med et ensartet udtryk. Montagetiden er reduceret væsentligt, da håndværkeren hverken skal fremstille disse moduler på byggepladsen eller lave samlinger med montagebeslag og bolte.
Gitterbakkemodulerne drejes og glides sammen, hvorefter installationslængden kan justeres med op til 30 mm for hver samling. Når den ønskede placering er fundet, låses gitterbakker og ophæng effektivt sammen med den medfølgende specialnøgle. EL-UP modulerne har ingen vægophæng, der sidder under gitterbakkerne. Der er ingen låseplader, klamper eller bolte, der stikker ned under gitterbakken. Det giver EL-UP installationen et roligt udseende og en hurtig montagetid.
Gitterbakkerne har en afstand på 75 mm ind til montagevægen, så der er plads til rør og kabler mellem gitterbakke og væg. Med de fabriksfremstillede EL-UP moduler kan de fleste installationer klares mere elegant og mere effektivt end tidligere.
Stand A-1618