Energistyring behøver ikke være kompliceret. Faktisk var hovedpræmissen for udviklingen af EMS-softwaren ReCalc MoniTor, at det skulle være let at bruge i praksis. Det særlige ved ReCalc MoniTor er den sammenhængende løsning mellem hardware og software.
– ReCalc MoniTor leverer en sammenhængende løsning. Vi har fuld kontrol over hele datakæden – lige fra dataopsamling på selve ledningen og over i ReCalc MoniTor. Det er vi, så vidt vi ved, ganske ene om på markedet. Med ReMonis patenterede IoT-sensorer, passer både hardware og intelligens i skyen sammen fra starten af, forklarer salgsansvarlige Ole Puggaard.
Fidusen ved hardwaren – de trådløse clamp-on sensorer – er, at de opfanger data, der bliver sendt til ReCalc-clouden og bliver omdannet til algoritmebaserede alarmer. På den måde får den bygningsansvarlige at vide præcis, hvor der er overforbrug, udsving eller læk i bygningen.
– Du får brugerdefineret dataindsigt, som giver et knivskarpt overblik over bygningens energiforbrug. Takket være clamp-on sensorer som klikkes direkte uden på elkabler, vandrør eller fjernvarmerør, er det muligt at monitorere helt ned på enhedsniveau i stedet for kun at overvåge hovedmålere. Dataene er præcise og det giver ReCalc MoniTor optimale vilkår for at levere brugbare resultater til virksomheden, supplerer Bo Eskerod Madsen, CEO i ReMoni.