Indtil et års tid siden var et laservaterpas lig med røde streger på vægge, lofte og gulve, men blænder man op for et nyt Stanley laservaterpas, så er stregerne grønne. Og det bunder i det menneskelige øje, og ikke i modeluner.
Tager man de kendte signalfarver, rød, gul, blå og grøn, så er blå i top med grøn på 2. pladsen, og dermed foran rød. Øjet opfatter ganske enkelt den grønne farve bedre end den røde, og derfor var det nærliggende at ændre den røde farve til grøn.
En grønlinjelaser vil i mange situationer let kunne anvendes udendørs, når der blot ikke er tale om, at den flade, man lyser på, er udsat for direkte sollys.
Den nyeste grønlinjelaser fra Stanley er Fatmax X3 multilinjelaser, som fås i to varianter med hhv. grøn og rød laserstråle. X3 har 3 laserhoveder, som alle projicerer i 360 grader og altså er en vaskeægte multilinjelaser.
Med grøn laserstråle har det en arbejdsradius på 35 meter, men laseren kan også anvendes med detektor og har så en rækkevidde på 50 meter. Det betyder altså, at man får et aktivt arbejdsområde med en diameter på hele 100 meter og en nøjagtighed på +/- 3 mm ved 10 meter.