Ford Motor Company og Volkswagen AG har i dag underskrevet samarbejdsaftaler, der udvider deres globale alliance med produktionen af varebiler, elbiler og mellemstore pickup-biler. Det udvidede samarbejde bygger på de to virksomhederes gensidige stordriftsfordele.
De forventer, at alliancen vil komme både nuværende og fremtidige kunder af begge parter til gode. Det vil ske gennem hurtigere innovation på udvidede modelprogrammer og implementering af nye og relevante produktionsteknologier. Begge virksomheder forventer en fortsat større efterspørgsel på både varebiler og højtydende elbiler verden over, som vil tilvejebringes gennem gensidige stordriftsfordele.
Alliancen omfatter:
Produktion af en mellemstor Ford-produceret pickup-bil, der vil sælges som en del af Volkswagens varebilsprogram under modelnavnet Amarok fra 2022.
Yderligere forstærkning og udvidelse af begge virksomheders varebilsforretning allerede i 2021. Det indebærer en ny Volkswagen-produceret kompaktvarebil baseret på virksomhedens Caddy-model og senere også en 1-tons varebil fra Ford.
En Ford-udviklet elbil i Europa inden 2023 baseret på Volkswagens Modular Electric Drive-teknologi (MEB), der understøtter Fords europæiske mål om nulemission.