I næsten et år har landet været lukket mere eller mindre ned. Det har kastet nye vaner af sig – bl.a. at skulle holde digitale møder fremfor de velkendte fysiske.
Mobiltelefon og computerskærmens kamera kan da godt anvendes til den slags, men i den senere tid har installatør-virksomheden Bøttcher Fog oplevet en øget efterspørgsel på A/V-udstyr.
Hele Danmark arbejder under forhold, der er uvante, og vi må alle tilpasse os. For de fleste virksomheder er det helt essentielt, at al kontakt vedligeholdes – både til medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, fortæller adm. direktør Simon Vængebo Pedersen fra Bøttcher Fog A/S
Baggrunden er enkel. Hvis det er møder med kollegaen er telefonen fin nok, men er de digitale møder en vigtigt del af fx en salgs- eller præsentationsproces, skal der altså andre boller på suppen. Som fx hos Lindskov Communication med hovedkontor i Roskilde og afdelingskontorer i Odense og Aarhus.
En del kan håndteres fra pc-skærme, men især når der køres workshops med kunder og der skal deles præsentationer og dokumenter på skærmen, er det simpelthen mere bekvemt med professionelt udstyr, siger bureaudirektør Catrine Eisenreich.
Bøttcher Fog, der har en bred kundebase både blandt private virksomheder og i den offentlige sektor, gør alt for at følge med efterspørgslen ude hos kunderne, samtidig med, at de er meget påpasselige med at overholde myndighedernes anbefalinger.
Både vores egne medarbejderes og kundernes sikkerhed ligger os meget på sinde, så vi tager alle forholdsregler ude hos kunden, når vi installerer, understreger Simon Vængebo Pedersen.