Viktech er et vikar- og rekrutteringsfirma, som ansætter og udlejer faglærte medarbejdere til projekter inden for bl.a. byggeri og industri. Der er ansat i omegnen af 700 medarbejdere, men som til dagligt arbejder på kundernes projekter rundt omkring i Danmark. Uanset om behovet for ekstra bemanding opstår akut eller er planlagt, kan virksomheden levere håndværkere med de rigtige kompetencer. Viktechs kunder trækker på medarbejderne i forskellige situationer. Nogle af kunderne bruger dem, når der er brug for specielle kompetencer, som ikke findes blandt den faste stab.
Rekruttering af medarbejdere kan være tidskrævende og dyrt. Med Viktechs Try & Hire-koncept kan man se medarbejderen an i 12 uger. Passer kemien? Passer kompetencerne? Vil man gerne beholde medarbejderen, kan man frit ansætte vedkommende i virksomheden, når de 12 uger er gået.
Mange benytter sig af denne ordning, når de første gang skal ansætte udenlandske medarbejdere. Det er en god mulighed for både virksomhed og medarbejdere at mærke efter, om samarbejdet kan udvikle sig.
Medarbejdere hos vikar- og rekrutteringsfirmaet er faglærte håndværkere primært inden for bygge- og anlægsfagene samt industrien. Der opbygges et forhold til medarbejderne igennem længere perioder, så der er kendskab til, hvad de enkelte kan og kender samtidig deres begrænsninger. På den måde sikrer man et bedre match mellem virksomhed, projekt og medarbejder.
De fleste af konsulenterne er selv uddannede håndværkere, og derfor forstår de den verden og de udfordringer, man står overfor. De har et stort netværk i branchen og kender til de fleste projekter i lokalområdet. Konsulenterne har base på de forskellige lokale kontorer, som findes rundt i hele Danmark.
Stand A-1340