En stor del af EUs unge kender ikke forskel på, hvad begreberne en connectede og en selvkørende bil dækker over. Inden vi kommer til selve undersøgelsen, så er en connectede bil “en bil forbundet til internettet”, som kan kommunikere med andre enheder, mens en selvkørende bil er defineret som “en bil, der selv kan køre”.
De 18-23-årige (47 procent) og de 24-36-årige (51 procent) havde sværrest ved at forstå det selvkørende begreb, mens procentandelen er 67 procent for aldersgruppen 66+. Det er bemærkelsesværdigt set i lyset af, at de 24-36-årige (49 procent) svarer, at de med stor sandsynlighed vil vælge en selvkørende bil frem for deres nuværende bil, mens kun 26 procent fra aldersgruppen 66+ vil skifte til en selvkørende bil.
Dykker man lidt ned i undersøgelsen, kommer der pudsige svar frem. 17 procent af alle adspurgte mener, at det selvkørende begreb dækker en bil, som bliver kørt af en drone med kunstig intelligens. Syv procent mener, at begrebet dækker et køretøj, som skal parkeres på en særlig parkeringsplads uden for et trafikeret område.
17 procent er usikre eller forstår slet ikke begrebet om connectede biler . Én ud af ti (13 procent) mener fejlagtigt, at begrebet dækker en bil, som er forbundet til en strømforsyning for at oplade batteriet, mens syv procent mener, at begrebet dækker en bil, som fysisk er tilkoblet til en anden bil.
Ser man på Danmark alene, så er vi generelt skarpe på de selvkørende. Her ved 61 procent, hvad det er. Tyskland topper med 72 procent. Til gengæld ligger vi i den tunge ende, når det kommer til connectede biler. Her kunne 35 procent svare rigtigt. Kun nordmændene var ringere med 31 procent. Her var Frankrig i top med 72 procent.