Vedvarende energi vinder mere og mere frem og sammen med det, ser man også en tendens til, at elektricitet, varme og mobilitet vokser mere og mere sammen. Det ser man bl.a. hos Fronius, der har lanceret Ohmpilot. Her udnytter man den overskydende el fra et solcelleanlæg til at opvarme vand i boligen. Dermed kan man så at sige slå to fluer med ét smæk, ikke mindst i sommerperioden.
Ohmpilot anvender den overskydende energi målrettet til opvarmning af varmt vand og sender den videre til forbrugerne i husholdningen takket være den trinløse regulering fra næsten nul til ni kilowatt. Derved kan ejeren udnytte den samlede mængde producerede strøm. Anvendelsesområderne er især varmestave i boilere og bufferlagre samt infrarød opvarmning og håndklædetørrere. Med Ohmpilot er det muligt at aktivere to varmestave. Kommunikationen foregår via de universelle interfacer WLAN, LAN eller Modbus RTU.