Siden omkring år 2000 har den været med til at kappe toppen af vores elforbrug, men nu er det endegyldigt slut for elsparepæren.
Efter den 1. september må butikker kun sælge det eksisterende lager, og derefter er det slut med pæren, der startede livet som et krøllet lysstofrør, og trods dens mange gode energimæssige egenskaber, aldrig rigtigt blev et hit hos ret mange.
Men hvor kommer 1976 og de 45 år ind i billedet?
Generel Electric opfandt faktisk designet efter 1970’erne oliekrise i 1976, men den var for dyr at producere, så der skulle gå mere end 20 år, før den begyndte at vinde indpas i bl.a. de danske hjem.
Ikke på grund af dens mange gode lysmæssige egenskaber, men fordi man kunne spare lidt på elregningen.
Det daværende Elsparefonden begyndte omkring år 2000 at køre kampagner og udviklede en A-pæreliste for at gøre det nemmere og sikrere at købe sparepærer, og den blev bl.a. solgt med sætninger som ”Brug 50 kr. og spar 500 kr.”,
Storhedstiden var i årene efter 2009. Her blev glødepæren udfaset, men nutidens LED-lyskilde var endnu ikke klar til at tage over. Sparepæren peakede i de danske hjem i 2014, hvor der var 18 sparepærer i et typisk parcelhus. Herfra gik det kraftigt ned ad bakke, og i 2020 var tallet 5.
Selvom pæren var med til at spare både energi, CO2 og penge for den enkelte husstand, vil den formentligt blive husket for alle de negative sider – hvis den da ikke bliver helt glemt som det overgangsprodukt, den var.
Stor, grimt design, dårligt lys – og så nok det, som de fleste havde det svært med – den tændte uendeligt langsomt.
Til gengæld var der ikke helt hold i påstanden om, at de udledte en massevis af kviksølv samlet set, påpeger Energistyrelsens Thore Stenfeldt.
Sparepæren indeholder rigtignok kviksølv, og der er risiko for en lokal helbredspåvirkning, hvis du kommer til at knuse en sparepære. Men hvis du ser på udledningen af kviksølv til miljøet, var glødepæren faktisk skyld i en større kviksølvforurening end sparepærer. For selvom glødepæren ikke selv indeholdt kviksølv, så udledes der kviksølv fra afbrænding af kul under elproduktionen, og en glødepære brugte 4 gange mere strøm end en sparepære, understreger han.
De største effekter af udfasningen af sparepæren bliver sparet energi og kviksølv. Energibesparelserne fra den nye lovgivning vurderes i 2030 at skabe en reduktion af drivhusgasser, der svarer til 14,3 mio. ton CO2 om året.
Den økonomiske besparelse i 2030 vurderes til € 7,7 mia. fordelt på de europæiske elregninger.
Kilde: Energistyrelsen