Mexicos energi kommer i høj grad fra naturgas, så der skal tænkes nyt og stort, hvis man skal have fart på den grønne omstilling. En af vejene derhen er brug af el-lagring, viser et nyt dansk-mexicansk studie.
Studiet viser, at effektiv anvendelse af el-lagring i eksempelvis batterier kan reducere Mexicos CO2-udledninger med 63 millioner tons i 2050. Det svarer til 42 procent af den samlede CO2-udledning fra Mexicos elforbrug i dag.
Det er særligt solenergi i kombination med Li-ion batterisystemer, der rummer potentiale for at levere store emissionsbesparelser i det solrige land. Potentialet er beregnet til 194 gigawatt i 2050 mod 95 gigawatt uden lagring.
I dag udgør solenergi i Mexico blot ca. 5,5 gigawatt. Studiet, som er udarbejdet i samarbejde mellem Energistyrelsen og det mexicanske institut for miljø og klimaforandringer (INECC), identificerer også en række lovgivningsmæssige barrierer, som skal fjernes, hvis Mexico skal høste det fulde reduktionspotentiale fra el-lagring. Dette gælder fx nogle typer af el-markeder som rammer skævt eller mangler klare regler for el-lagringsteknologier.
Det nye studie udspringer af et såkaldt Teknologikatalog, som Energistyrelsen og INECC har udarbejdet i fællesskab. Teknologikataloger spiller en central rolle i Danmarks grønne omstilling, hvor en lang række data om relevante energiteknologier og løsninger for et givent land indsamles og verificeres gennem dialog i energibranchen. Denne tilgang har Energistyrelsen og INECC nu repliceret i Mexico.
Kataloget dykker ned i ni lagringsteknologier med detaljerede beskrivelser af økonomiske og tekniske specifikationer, der anvendes i estimeringen af reduktionspotentialet. Særligt fremhæves Li-ion batterisystemer som de mest omkostningseffektive lagringsløsninger på lang sigt. Projektet har været med til at samle den mexicanske el-branche og skabt en stærk forankring og interesse for lagringsteknologier og forbedring af rammevilkår i Mexico.
Når lagringsteknologier sammenlignes, kan det med fordel gøres ved at udregne lagringsomkostningen per megawatttime (MWh) på tværs af forskellige teknologier. Dette kaldes også Levelized Cost of Storage (LCoS). I beregningen tages der højde for teknologiernes individuelle karakteristika som eksempelvis levetid og effektivitet ved et givent lagringsmønster. Hvis man antager et lagringsmønster, som passer til integration af solenergi, ses herunder beregninger for syv lagringteknologier. Beregningerne er foretaget med Energistyrelsens LCoS-model på baggrund af data fra teknologikataloget, som er udviklet i samarbejde med de mexicanske myndigheder.
Kilde: Energistyrelsen