Testinstituttet TÜV Rheinland har certificeret beskyttelsessikringer til solcellestrenge fra Phoenix Contact. I forbindelse med messen Intersolar i München tildelte Roman Brück, direktør for Energy Storage Systems and PV Components hos TÜV Rheinland, certifikatet for testspecifikationen i henhold til PfG 2380/02.14.
Delkomponenterne er blevet testet i henhold til IEC 62852 (stik) og IEC 60269-6 (sikringsforbindelser) og deres sikre udløsning blev bekræftet. Brugere er dermed sikre på, at solcellesystemet altid under de i standarden beskrevne betingelser vil være pålideligt beskyttet imod reststrømme.
De robuste sikringsadaptere fra Sunclix produktprogrammet er udstyret med højkvalitets Littelfuse sikringsforbindelser til 3,5 til 30A og nominelle spændinger op til 1.500V. Beskyttelsesdelene, som er nemme at installere, er designet med beskyttelsesklasse IP68 (24 h/2 m) og er særligt egnede til sikker fieldkabling mellem solcellepaneler og inverter.