Med baggrund i den nuværende corona-situation, har arrangørerne bag Sectech i København, AR Media, besluttet sig for at flytte arrangementet frem til 1.-2. december 2021.
Det skulle være fundet sted de samme datoer i år, men efter at have rådført sig med en række udstillere og Bella Centret, blev det hele flyttet til næste år.
Det er en meget speciel situation, og det handler om at sætte folks sundhed og bekymringer forrest. Endvidere er flere af udstillerne lige nu forhindret i at deltage på grund af karantænebestemmelser. Og nogle af udstillerne er nødt til at rette sig efter koncernbeslutninger om ikke at deltage i større events i den aktuelle pandemi, kommenterer Lennart Alexandrie, CEO for AR Media International, der sammen med messecentret Stockholmsmässan står bag Sectech.
Lennart Alexandrie understreger, at samtalerne med Bella Center har været meget støttende.
Bella Center har virkelig forstået vores kunders bekymringer. Dette til trods for, at Bella har implementeret vidtrækkende rutiner og foranstaltninger for at minimere risikoen for smitte, og vi som arrangører er ikke et øjeblik i tvivl om, at Sectech ville være blevet et trygt og sikkert arrangement, hvis vi havde valgt at gennemføre messen i år.