Mobiltelefoner findes overalt – også på arbejdet. Men mange af dem får et kort liv, når de skal forsøge sig med livet på for eksempel en byggeplads. Her kommer Cat phones ind i billedet. Virksomhedens telefoner er udviklet netop til disse miljøer, og fokus er derfor ofte et andet. Det kan man se på den nyeste Cat B35, der udover at kunne klare diverse fysiske påvirkninger, som tab på et betongulv og IP68-godkendt, også har et batteri på 2.300 mAh, der klarer 12 timers taletid og 30 timers standby-tid.
Undersøgelsen blandt 25.000 Cat-brugere gav klare tilkendegivelser. Stort set alle pegede på en lang batteritid som afgørende, mens mere end halvdelen af dem havde skiftet til de mere robuste Cat-modeller, efter de havde ødelagt deres tidligere telefoner.
Den nye Cat-telefon kører på 4G LTE-netværk, understøtter VoLTE og VoWiFi og kommer desuden med smartphonetjenester såsom e-mail, sociale medier, kort, søgefunktion og Google Assistant.
Til gengæld er den ikke udrustet med detaljer, der er kendt fra andre smartphones. Her er for eksempel ikke kant-til-kant skærm, men fysiske knapper.