Aluminiumskabler – Kan blive til guld på bundlinjen

Nu tænker du måske, er middelalderens gamle alkymister genopstået fra de døde? Det kan vi med sikkerhed sige nej til. Denne artikel skal faktisk slet ikke handle om alkymi, men om, hvordan du ved at ændre på dine indkøbsmønstre, når du køber kabler til midlertidige installationer, kan spare masser af penge. Penge eller guld, der går lige på bundlinjen. Alt du skal gøre er at købe aluminiumkabler i stedet for kobberkabler. Så enkelt er det.

Men hvad er aluminium?

Aluminium er et grundstof med atomnummeret 13 i det periodiske system. Det er et let sølv-hvidt metal, og dets lethed gør det yderst anvendeligt i legeringer, og til dele i fly, biler, cykler og fødevareemballage. Aluminium er det hyppigst forekommende metal i jordoverfladen, og findes over det meste af kloden som ler arten bauxit. Det findes dog aldrig rent, men udelukkende i kemiske forbindelser, typisk med oxygen. Fremstilling af aluminium er meget energikrævende. Det er derfor yderst rentabelt at genbruge det. F.eks. laves aluminiumdåser om til nye dåser eller alufolie.

Aluminium blev isoleret første gang i 1824 af H.C. Ørsted. De første mange år var metallet en sjældenhed så priserne var på højde med guld og platin. Først i 1886 blev aluminium fremstillet i større skala, hvilket fik prisen til at falde markant.

Aluminiumskabler

Aluminium er altså et meget godt og holdbart metal, der bruges i en lang række produkter. Et andet anvendelsesområde er i kabler til enten faste eller midlertidige installationer. HFAL-M og HFAL-S er installationskabler i aluminium tiltænkt faste installationer. De kunne være oplagt på kabelbakker eller kabelstiger inden i et hus eller gravet ned i jorden udenfor. Man skal selvfølgelig huske at overholde de almindelige regler for installationsforhold. Kablet er halogenfrit og brandhæmmende.

Aluminiumskabler til midlertidige installationer bruges på f.eks. byggepladser til arbejdsstrøm. Der opstilles generatorer og kablerne trækkes rundt på pladsen, hvor der er brug for dem. Desværre er prisen så lav på kabler og tavler, at det tit ikke kan betale sig at bruge tid og mandskab på at pakke kabler ned og opbevare dem til de skal bruges næste gang. Alle kabler og tavler skal nemlig testes 1 gang årligt, og vedligeholdes når det kommer retur fra byggepladsen. Derfor bliver kabler og tavler som oftest smidt ud efter endt opgave. Det er en skam, da de sagtens kan bruges igen.

Aluminiumskabler har også den fordel at de ikke er attraktive for skrottyve at stjæle. Den højere skrotpris på kobberkabler tiltrækker til gengæld tyvene, da der er mange penge at tjene.

Et andet sted, hvor de midlertidige aluminiumskabler kan bruges er ved diverse events. Når f.eks. håndboldherrerne skal hyldes på Rådhuspladsen i København, skal DR og TV2 bruge masser af strøm til deres opstillede studier. Festivaler og andre udendørs-events er også storforbrugere af midlertidig strøm til lyd, lys, madboder og diverse aktiviteter. Her er det smart, at kablerne ikke vejer så meget, så de frivillige skånes så meget som muligt.

Myter omkring aluminiumskabler

Skeptikere i forhold til aluminiumkabler siger ofte, at de ikke kan holde til langvarige installationsprojekter og at stikkene overopheder. Det har måske også været tilfældet tidligere, men med DanCables Alukaflex® kabler er det slut. Den høje kvalitet i kablerne og konnektorerne gør, at der ikke opstår problemer. Derfor har Alukaflex® (gummikablet) også opnået certificering fra DEKRA, og en langtidstest (3500 timer) fra et uvildigt tredjeparts testcenter viser at kabler og konnektorer ikke svigter eller overopheder.

Fordele ved Alukaflex® aluminiumskabler

  • Op til 40% lavere vægt sammenlignet med kobberkabler
  • Meget let at håndtere
  • Fremragende fleksibilitet
  • Høj produktivitet
  • Koster mindre grundet lavere metalprissvingninger
  • Lav risiko for tyveri
  • Enestående materialeegenskaber
  • Pålidelige forbindelsesteknikker

De få udfordringer ved aluminiumskabler

  • Ledeevnen er lavere end kobberledere, derfor skal man holde sig inden for de anbefalede længder, da spændingsfaldet er lidt større end på kobber kabler
  • Man skal være mere omhyggelig med konnekteringen af kabelsko og stik

Og så var der lige det med at forvandle aluminium til guld…

Det siger sig selv, at alt der er sparet, det er tjent. Så kan man bruge et billigere produkt, der virker lige så godt, så er det penge lige på bundlinjen. Nedenfor kan du se prisudviklingen for kobber vs. aluminium i 2018. Den viser tydeligt, at selv om kobberprisen faldt på verdens metalbørser, så er den stadig væsentligt højere end på aluminium. Det påvirker kabelproducenternes indkøbspriser, hvilket i sidste ende giver udslag i svingende priser på det endelige kabel. Aluminiumkablerne er mere stabile i priserne, så det kan give store besparelser i et byggeprojekt eller lignende.

Kilde: lme.com

 

Hvis du kunne tænke dig at høre mere om aluminiumskabler eller om de kan bruges i dit næste projekt, så kontakt os på 44 22 30 80 eller salg@dancables.dk.

Se mere om DanCables produkter på http://www.dancables.com.