Hidtil har det været svært at forudsige, hvorvidt det kan være en rentabel investering at energirenovere en bygning. Men en ny beregningsmodel udviklet i forbindelse med en ph.d-afhandling gør det lettere at komme med mere præcise forudsigelser.
– Med den nye beregningsmodel bliver det tydeligt, at vi ikke kan spare så meget, som vi troede. Til gengæld får vi et langt mere realistisk billede af, hvor meget vi rent faktisk kan spare, og hvor meget vi skal investere for at realisere besparelserne, påpeger civilingeniør Morten Brøgger fra SBi, Aalborg Universitet København, der står bag den nye model.
Den nye beregningsmodel benytter sig af data fra den danske energimærkningsordning i kombination med varmeforbrugsdata fra Bygnings- og boligregistret (BBR). Den omfattende mængde data giver en større præcision.
I tidligere modeller har man betragtet bygninger fra samme periode som værende energimæssigt ens, og det er ikke nødvendigvis rigtigt. Bygger man beregningen på energimærkningsdata for de enkelte bygninger, kan man opnå et langt mere nuanceret billede af energibehovet til opvarmning i boliger.
– En mere præcis beregning af, hvor meget energi der reelt kan spares, vil være et godt udgangspunkt for prioritering af den politiske indsats. Modellen vil kunne anvendes af myndigheder og forsyningsselskaber, men også af større boligforeninger, der har behov for at prioritere deres indsats og få et realistisk bud på, hvor meget der reelt kan spares pr. investeret krone.
Beregningsmodellen kan ved hjælp af detaljerede omkostningskurver bruges til at vurdere omkostningseffektiviteten af forskellige energibesparende foranstaltninger. Herved kan forskellige investeringer afvejes og prioriteres i forhold til hinanden. Kombineres modellen eksempelvis med en model af potentialet ved omlægning til vedvarende energiteknologier, kan perspektivet udvides yderligere.