Med Accelerate-serien sender arbejdstøjfirmaet Mascot for første gang industrivaskevenlige stretch-produkter på markedet. En helt unik elastisk fiber er taget i brug for, at tøjet kan klare gentagne industrivaskeprocesser, samtidig med at det er strækbart og giver fuld bevægelsesfrihed.
Der er tale om en helt ny serie af smart, funktionelt og slidstærkt arbejdstøj i nye branchefarver. Blandt seriens mere end 70 produkter findes et komplet udvalg af både herrearbejdstøj og damearbejdstøj, som tåler industrivask og -tørring.
Serien har et firevejs-strækstof, som tåler industrivask. Strækmaterialet er særdeles behageligt at have på og følger nemt bevægelserne på arbejdet.
Produkterne er testet i henhold til industrivasknormen EN ISO 15797, og de er mærket med ProWash, som betyder, at de kan klare at blive industrivasket ved 75 grader og efterfølgende industrielt tørret.
ProWash-produkter er langtidsholdbare og holder form og farve efter gentagen industrivask og -tørring.
Selv om tøjet ikke nødvendigvis skal industrivaskes, så har de gentagne testprocedurer også fordele. De udvalgte stoftyper er af højeste kvalitet, og arbejdstøjet er særdeles slidstærkt, hvilket gør, at der ikke skal købes nyt arbejdstøj snart igen.
Accelerate-serien er et bredt udvalg af arbejdstøj til både ude og inde, og til mange forskellige arbejdssituationer og brancher. Alt fra t-shirts til vinterjakker, og både bukser og shorts, samt nederdele til kvinder.
Seriens seks farver og utallige kombinationsmuligheder giver tillige virksomheder mulighed for at skabe deres eget corporate look.