Sikringsproducenten Dahua har netop præsenteret to nye standalone ANPR-specialkameraer med AI. De er udviklet til at aflæse køretøjers nummerplader, hvorefter de kan sørge for f.eks. at åbne bomme eller porte, når de godkendte nummerplader registreres.
Dahua ITC215 er udviklet til at aflæse nummerplader på en afstand på mellem 4 og 8 meter. Mens Dahua ITC237 er udviklet til at arbejde i området 8-30 meter.
Kameraernes AI kan blandt andet registrere et køretøjs nationalitet, farve, bilmærke og type samt se, om det er bilens front eller hæk.
Nummerpladen er oftest reflekterende, hvor et traditionelt IR-kamera vil overbelyse billedet, så pladen ikke kan aflæses, fortæller adm. dir. Kristian Sveistrup, SVEISTRUP A/S i Birkerød.
Samtidig vil en bils forlygter nemt kunne overbelyse optagelsen. Ligesom en bil i fart ofte vil skabe motion blur på billederne, så detaljerne på billederne ”tværes ud”. Det elimineres med Dahua-kameraerne, der er forsynet med ”global shutter”-sensor, der eksponerer hele billedet på én gang. Samtidig styrer den kunstige intelligens, at nummerpladen er i fokus i optagelsen.
De nye Dahua-kameraer kan integreres med f.eks Dahua Parking Management eller Dahua DSS Express/DSS Pro, via relæ eller som ”kortlæser” via en Wiegan-protokol. Herudover kan det integreres med VMS’er som f.eks Milestone via plugins, påpeger Kristian Sveistrup.